EM 2001 / 21
Bemærkninger til forslag til landstingsforordning nr. xx af xx 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Almindelige bemærkninger
De gældende regler om erhvervsstøtte til fiskeri-, fangst- og landbrugserhverv er fastsat i landstingsforordning nr. 13 af 30. oktober 1998 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug som ændret ved landstingsforordning nr. 1 af 31. maj 1999 om ændring af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Det nu foreliggende forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug afløser ovennævnte landstingsforordninger. Forslaget indebærer i forhold til de hidtidige regler, dels ændringer af enkelte bestemmelser dels bortfald af bestemmelser. Endvidere er der indsat enkelte nye bestemmelser, som det nærmere er beskrevet i nedenstående bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
En af de væsentligste ændringer indebærer, at der ikke længere vil være mulighed for at yde støtte til anskaffelse af nye fartøjer til rejefiskeri. Baggrunden herfor er, at Landsstyret gennem tilpas-ninger i fiskerilovgivningen vil skabe mulighed for, at det fremtidige kystnære rejefiskeri kan blive et kommercielt bæredygtigt fiskeri. Dermed forudsættes den fremtidige udskiftning af fartøjer til det kystnære rejefiskeri at kunne finansieres gennem andre finansieringskilder end landskassen.
Endvidere vil der ikke længere kunne ydes støtte til anskaffelse af nye joller til fiskeri efter hellefisk i områderne Diskobugten, Uummannaq og Upernavik, men alene til fartøjer over en vis størrelse. Ændringerne er begrundet i, at joller ikke forventes at kunne opfylde fremtidens hygiejnemæssige krav til fiskeri. Desuden vurderes joller ikke som velegnede til fiskeri i områder, hvor der er langt mellem fiskepladserne og indhandlingsanlæggene. Endelig skal reglerne ses på baggrund af, at der i de seneste år er fisket væsentligt større mængder hellefisk i Nordgrønland, end biologerne har anbefalet.
Reglerne i forslaget indebærer, at der kan stilles betingelser om, at støtte til anskaffelse af fartøjer til fiskeri efter hellefisk i Nordgrønland kan betinges af, at der udgår joller med påhængsmotor fra dette fiskeri. Forslaget indebærer således, at støtte til nyanskaffelse af fartøjer til fiskeri efter hellefisk i Nordgrønland kan prioriteres til fordel for jollefiskere som ønsker at overgå til fiskeri med større fartøjer.
Endvidere foretages den ændring, at Erhvervsstøtteudvalget bortfalder som den bevilgende instans. I konsekvens heraf afskaffes ligeledes Ankenævnet for Erhvervsstøtte. Ordningen vil herefter blive administreret af Landsstyret på samme måde som øvrige bevillingsområder, der administreres af Landsstyret.
Endvidere er der indføjet en ny regel om finansiering af nye fartøjer, der erstatter et forlist eller totalhavareret fartøj, som anvendes til fiskeri efter andre arter end rejer.
Kravene til eget indskud for fartøjer til krabbefiskeri eller til fiskeri efter hellefisk og fartøjer, der erstatter forliste fartøjer er fastsat til 10% af anskaffelsesudgifterne, hvor de tidligere var på 7,5%. Ligeledes er den rente- og afdragsfri del af finansieringen reduceret til 30% mod hidtil 37,5% og op til 45% for fartøjer med indenbords motor, som er indtil 21 fod.
Enkelte regler, som ikke længere anses at have praktisk betydning, er udeladt. Det drejer sig bl.a. om en regel om rente- og afdragsfri lån til fartøjer, som ikke er finansieret af erhvervsstøtteudvalget. Den hidtidige regel herom har alene fundet anvendelse på fartøjer anskaffet før den 1. oktober 1996.
Bestemmelser om finansiering af køb af brugte fartøjer, der anskaffes uden for landet er udeladt. Dette skyldes, at det ikke anses for hensigtsmæssigt at lade landskassen finansiere indkøb af brugt tonnage i en situation, hvor der iøvrigt tilstræbes et beskedent investeringsniveau i indsættelse af yderligere fangstkapacitet.
Endvidere er en regel om kondemneringsstøtte, som henviste til en tekstanmærkning i finansloven, udeladt, idet tekstanmærkningen ikke længere er medtaget i finansloven.
Inden for reglerne om støtte til landbrug er de væsentligste ændringer, at der ikke længere vil kunne ydes støtte til oprettelse af nye landbrugsbedrifter, hvor produktionen hovedsagelig baseres på fåreavl. Dette er begrundet med, at der nu produceres så store mængder lammekød, at der er opstået afsætningsproblemer.
Mulighederne for at stille garanti for lån i pengeinstitutter i stedet for rentebærende lån fra landskassen afskaffes iøvrigt generelt i de bestemmelser, hvor der hidtil har bestået en mulighed for at benytte denne finansieringsform. Dette hænger sammen med, at der ikke vurderes at være rentemæssige fordele ved at benytte garantier for lån frem for landskasselån til den type projekter, som kan finansieres med de nye regler.
Udover de nævnte ændringer, er der foretaget flere redaktionelle ændringer, hovedsagelig som en konsekvens af de indholdsmæssige ændringer. I det følgende omfatter redaktionelle ændringer også de ændringer, der er en konsekvens af indholdsmæssige ændringer.
Nedenfor er anført bemærkninger til de bestemmelser, der er ændret i forhold til landstingsforordning nr. 13 af 30. oktober 1998 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug som ændret ved lands-tingsforordning nr. 1 af 31. maj 1999 om ændring af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Af praktiske grunde er samtlige ændringer indarbejdet i en ny samlet landstingsforordning således, at reglerne om støtte til fiskeri, fangst og landbrug fremgår af en enkelt landstingsforordning.
Et forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug blev fremsat på Landstingets efterårssamling i 2000, men behandlingen af forslaget blev i henhold til § 50 i Landstingets Forretningsorden indstillet. I forhold til forslaget fra 2000 er der i det foreliggende forslag foretaget ændringer i § 6. Der er således indføjet en hjemmel om støtte til anskaffelse af fartøjer til fiskeri efter hellefisk i de nordgrønlandske hellefiskedistrikter og særlige betingelser for denne støtte.
Forordningsforslaget har i 2000 været sendt i høring hos APK, KANUKOKA, KNAPK, Konsulenttjenesten for Fåreavl, Fåreholderforeningen, Landbrugsrådet, Fiskerirådet og Økonomidirektoratet.
De modtagne høringssvar er indarbejdet i fornødent omfang. Det nu foreliggende forslag er sendt til de oprindelige høringsparter med mulighed for at afgive eventuelle supplerende bemærkninger inden den 15. september 2001 til brug for overvejelser om eventuelle ændringsforslag til forslaget til landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at indebære en forøget administrativ arbejdsbyrde, og vil ikke kræve mere personale.
Bevillingsmæssigt vil der blive tale om en begrænsning af de projekter, hvortil der kan ydes støtte. Derfor vil forslaget medvirke til, at de afsatte bevillinger til erhvervsstøtteordningen over-holdes.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Formålsbestemmelsen er ændret for at klargøre, at forordningen omfatter støttevirksomhed og ikke regulering af adgangen til forskellige former for erhvervsudøvelse. Regulering af adgangen til erhvervsudøvelse er således fastsat i andre regler.
Til § 2
Der er foretaget enkelte redaktionelle ændringer. I nr. 7 er desuden tilføjet, at forfalde ydelser vedrørende husleje også er omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen angiver en række kriterier, som der skal tages hensyn til, når det besluttes om en ansøgning om støtte kan imødekommes. De kriterier, der er nævnt i nr. 1) til 4 og nr. 8) indebærer, at der er tale om skønsmæssige vurderinger i de enkelte tilfælde. Derimod er kriterierne i nr. 5), 6) og 7) af objektiv karakter, og skal alle være opfyldt for at opnå støtte.
Kriteriet i nr. 7) omfatter alene ansøgninger om anskaffelse af fartøj eller etablering af en landbrugsbedrift og ikke ansøgninger om støtte til investeringer, der foretages efter anskaffelsen eller etableringen, eksempelvis lån til reparationer eller til anskaffelse af fiskeredskaber m.m. Ved behandlingen af ansøgninger om reparationslån m.m. til igangværende fartøjer m.m., vil størrelsen af forfaldne ydelser dog indgå i bedømmelsen af om et projekt er økonomisk holdbart efter kriteriet i nr. 3).
Af nr. 8) fremgår, at der skal foretages en vurdering af behovet for at yde støtte i de enkelte tilfælde. Der vil således kunne blive tale om at yde støtte med en lavere procentsats end det fremgår af de enkelte bestemmelser i denne forordning eller helt at give afslag på en ansøgning om støtte. Eksempelvis kan der med henvisning til nr. 8) gives afslag på en ansøgning, såfremt investeringen kan finansieres af ansøgers egne midler, eller såfremt der vurderes at være mulighed for at investeringen kan finansieres af banker eller andre finansieringsinstitutioner.
Til § 3
Bestemmelsen fastslår, i hvilket omfang, der kan ydes støtte til anskaffelse af nye fiskerfartøjer, og den finansiering, der kan blive tale om. I den nuværende forordning fremgår de tilsvarende bestemmelser af § 6.
Der er foretaget de begrænsninger og justeringer i støttemulighederne, som er nævnt ovenfor i de almindelige bemærkninger. I stk. 2 er procentsatsen for eget indskud således ændret fra 7,5 % til 10% og procentsatsen for rentebærende lån er nedsat fra 62,5 % til 60%.
Ændringerne i procentsatserne skyldes at et krav om øget egenfinansiering forventes at forbedre låntageres motivation til at overvinde eventuelle økonomiske vanskeligheder, der måtte opstå efter anskaffelsen. Samtidig indebærer krav om en egenfinansiering, at der kun kan ydes lån til ansøgere, som har vist evne til at foretage en opsparing til senere investeringer eller udgifter.
Endvidere er der i stk. 2 fastsat en mindste længde på 9,4 m for de fartøjer, der kan finansieres med henblik på indsættelse i krabbefiskeri og fiskeri efter hellefisk i de nordgrønlandske hellefiskedistrikter.
Begrundelsen for at indsætte denne begrænsning er, at fartøjer, som er mindre end den nævnte længde vurderes som mindre egnede til krabbefiskeri og fiskeri efter hellefisk i de nordgrønlandske hellefiskedistrikter. Dette hænger for krabbefartøjers vedkommende sammen med, at der skal være mulighed for at opbevare bl.a. pladskrævende fiskeredskaber ombord. Ligeledes bør der være ophalerspil i fartøjerne af hensyn til fiskernes arbejdsforhold. For hellefiskefartøjer til Nordgrønland er begrænsningen begrundet med, at mindre fartøjer og joller ikke er egnede til disse områder, da ikke er egnede til fiskeri i områder, hvor der kan være langt mellem fiskepladser og indhandlingsanlæg. Endvidere forventes det, mindre fartøjer og joller i fremtiden får vanskeligt ved at opfylde hygiejnemæssige krav til behandling og opbevaring af fisk ombord.
Til § 3 stk. 3
Bestemmelsen giver hjemmel til at stille betingelser om, at ansøgere til fartøjer, der udelukkende eller hovedsagelig skal anvendes til fiskeri efter hellefisk skal udtage en eller flere joller med påhængsmotor fra fiskeri efter hellefisk. Formålet med bestemmelsen at give mulighed for at igangsætte en udvikling, hvor joller med påhængsmotorer erstattes med større fartøjer, som kan opfylde fremtidige hygiejnekrav og tillige være bedre egnede til at fiske langt fra indhandlingsanlæggene.
Til § 3 stk. 6
Bestemmelsen, der er omtalt ovenfor i de almindelige bemærkninger, er en ny bestemmelse. Der fastlægges heri regler om finansiering af fartøjer, der erstatter er forlist fartøj.
Betingelserne i bestemmelsen skal dels tilskynde til, at fartøjsejere holder deres fartøjer forsikret, dels sikre, at der alene bliver tale om finansiering af den del af en nyanskaffelsessum, som fartøjsejeren ikke kan betale fra en udbetalt forsikringserstatning.
Der vil efter bestemmelsen ikke kunne ydes lån til anskaffelse af fartøjer, der skal anvendes til fiskeri efter rejer. Derimod kan der ydes støtte til anskaffelse af et erstatningsfartøj, selv om det anvendes til fiskeri efter hellefisk.
Til § 4
Bortset fra redaktionelle ændringer, svarer bestemmelsen til § 7 i den gældende forordning.
Bestemmelsen indeholder en beregningsmetode for den finansiering, der kan blive tale om ved handel med brugte fartøjer, der allerede findes i Grønland, og som tidligere har været finansieret af Grønlands Hjemmestyre med rentebærende lån eller garanti for lån.
Bestemmelsen indebærer, at der fastsættes en beregnet belåningsværdi, der som udgangspunkt i alle tilfælde bør udgøre den øvre grænse for, hvor stort lånet til køber kan være. Der vil således være muligheder for, at der i enkelte tilfælde kan udbetales nogen friværdi til sælgere af fartøjer, som har nedbragt deres gæld planmæssigt.
Sælgers gæld kan være delvist nedbragt ved gældssanering. Dette er der taget højde for ved at belåningsværdien reduceres med det samme beløb, som er ydet i gældssanering. Dog skal der ikke ske reduktion til et lavere beløb, end hvad der svarer til sælgers restgæld vedrørende fartøjet.
Dette kan illustreres med et par eksempler:
A. Fartøjets belåningsværdi før fradrag af gældssanering B. Gældssanering C. Sælgers samlede restgæld vedrørende fartøjet D. Belåningsværdi med fradrag af gældssanering (A - B) E. Friværdi til sælger (D - C) 900.000 200.000 600.000 700.000 100.000 900.000 200.000 800.000 800.000 0 I det sidstnævnte eksempel er belåningsværdien med fradrag af gældssanering på 800.000,- på trods af, at den som udgangspunkt skulle være på 700.000,- (900.000 - 200.000 = 700.000,-). At belåningsværdien er på 800.000,- skyldes, at restgælden vedrørende fartøjet er på et tilsvarende beløb, og at belåningsværdien ikke kan sættes lavere end sælgers restgæld.
I forbindelse med beregning af belåningsværdien tages der herefter hensyn til reparationslån ydet inden for de sidste 10 år.
Den samlede belåningsværdi vurderes hermed på forsvarlig måde at tage højde for fartøjets alder og vedligeholdelsesstand.
Til § 5
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 7b i den gældende forordning.
Bestemmelsen giver mulighed for at udsætte opkrævning af første afdrag på lån indtil 1 år og 6 måneder efter at et fartøj er indsat i fiskeriet. Bestemmelsen har til formål at give fartøjsejeren en tilstrækkelig lang fiskesæson til at optjene til betaling af første afdrag.
Til § 6
Bestemmelsen svarer for så vidt angår stk. 1 til stk. 6 med redaktionelle ændringer til § 8 i den gældende forordning. I stk. 7 er indføjet en begrænsning i de områder, hvor § 6 kan finde anvendelse, idet hellefiskedistrikterne er udeladt, som omtalt i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen har til formål at fremme anskaffelsen af joller, der opfylder de til enhver til gældende tekniske mindstekrav til erhvervsjoller i Grønland fremfor anskaffelsen af mindre egnede joller.
En jolle kan ikke finansieres efter reglerne i denne bestemmelse, før der er udstedt en typegod-kendelse af jollen. En jolleproducent kan opnå en typegodkendelse af jollen ved ansøgning herom til Direktoratet for Erhverv, der afgør om jollen opfylder de gældende tekniske mindstekrav. Når en typegodkendelse er opnået, skal de enkelte joller ikke undergives en konkret teknisk vurdering i forbindelse med ansøgninger om tilskud til anskaffelsen heraf.
Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan ydes tilskud til såvel fiskere og fangere, som fåre-holdere og andre inden for landbrugserhvervet. For fåreholder- og landbrugserhvervet er det forudsat, at der fortrinsvis ydes tilskud til joller til fjerntliggende steder, som har de største behov for en jolle til transportbehov.
På grund af de dårligere indtjeningsmuligheder i Qaanaaq distrikt og i Østgrønland i forhold til andre områder, er der fastsat en højere tilskudssats på 84% for disse områder end tilskudssatsen på 75% for øvrige områder.
Til § 7
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 9 i den gældende forordning.
I stk. 1 er defineret hvilke udgifter, der betragtes som anskaffelsesudgifter ved finansieringen af et fartøj eller en jolle. De samlede anskaffelsesudgifter, som opgøres efter denne definition, er grundlaget for beregningen af rentebærende lån, rente- og afdragsfri lån eller tilskud samt eget indskud med de procentsatser, der fremgår af §§ 3, 4 og 6.
Til § 8
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 10 i den gældende forordning med den ændring, at mulighederne for at benytte garanti for lån i stedet for rentebærende lån, er udeladt.
Bestemmelsen regulerer finansierinsmulighederne for ombygning og reparation af fartøjer og anskaffelse af fiskeredskaber m.m. til fartøjer.
Til § 9
Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til § 11 i den gældende forordning. Dog er der ikke i stk. 2, som i den gældende forordning, henvist til vilkår for boligstøttelån. Dette skyldes, at det er administrativt uhensigtsmæssigt at benytte boligstøttevilkår i forbindelse med nærværende forordning, idet det eksisterende EDB-lånesystem ikke er udviklet til at anvende de særlige vilkår, som gælder for boligstøttelån. Støtten er dog den samme som til selvbyggerhuse efter de nuværende boligstøtteregler og det nyindsatte stk. 2 sikrer, at finansieringen af selvbyggerhuse som bolig for ejer, bruger, bestyrer eller medhjælper kan ske på vilkår, der tilnærmelsesvis svarer til vilkårene efter boligstøttereglerne. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter iøvrigt, at projektet opfylder de tekniske standarder, som gælder for selvbyggerhuse, der finansieres efter boligstøttereglerne.
Til § 10 til 13
Bestemmelserne svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelserne i §§ 12 til 15 i den gældende forordning.
Bestemmelserne regulerer finansierinsmulighederne for forskellige nærmere definerede investe-ringer inden for landbrugsbedrifter.
Til § 14 stk 2
Bestemmelsen afskærer adgangen til støtte til etablering af nye fåreholdersteder. Det er dog fortsat muligt at opnå støtte til etablering af en landbrugsbedrift, hvor produktionen ikke er baseret hovedsagelig på fåreavl. Dette kan eksempelvis komme på tale, såfremt der viser sig mulighed for at etablere et landbrug baseret op kvægavl.
Til § 15
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelserne i § 17 i den gældende forordning.
Bestemmelsen har til formål at sikre at ejere af nyetablerede landbrugsbedrifter har en passende tid til at erhverve indtægter, inden der skal betales afdrag og renter af lånene.
Til § 16
Bestemmelsen giver mulighed for at finansiere indkøb af foder og såsæd, som normalt er årligt tilbagevendende investeringsbehov. Lånene hertil sikres ved aftaler om, at lånene med tilskrevne renter tilbageholdes ved de årlige indhandlinger af lam til slagteriet. Herfra afregnes de tilbageholdte beløb direkte til landskassen.
Til § 17
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelsen i § 19 i den gældende forordning.
Mulighederne for at yde garanti for lån afskaffes med denne forordning. Bestemmelsen giver dog mulighed for fortsat at yde rentetilskud i forbindelse med de garantier for lån, der tidligere er udstedt.
Til § 18
Bestemmelsen i stk. 1 svarer med redaktionelle ændringer til § 21 i den gældende forordning.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer med redaktionelle ændringer til § 23 i den gældende forordning. Det forudsættes normalt, at lån ydes mod pant i det fartøj eller den landbrugsbedrift, som låntager ejer. Der kan dog også kræves anden form for sikkerhed, såfremt fartøjet eller landbrugsbedriften ikke giver tilstrækkelig sikkerhed.
Til § 19
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 22 i den gældende forordning.
Bestemmelsen indebærer, at rente- og afdragsfri lån normalt ikke skal tilbagebetales. Dette vil dog være tilfældet i forbindelse med eksempelvis et fartøjs forlis eller totalhavari, hvor der normalt kan påregnes udbetaling af en forsikringserstatning, som dækker lånene. I disse tilfælde er det den nedskrevne værdi af lånet, som kan kræves betalt af låntager.
I forbindelse med handel med fartøjer eller landbrugsbedrifter, vil et rente- og afdragsfrit lån normalt blive afløst af et tilsvarende nyt rente- og afdragsfrit lån til køberen udover rentebærende lån. I disse tilfælde er det den nedskrevne værdi af det rente- og afdragsfri lån, som bliver tilbagebetalt.
Til § 20
Bestemmelsen svarer til § 24 i den gældende forordning.
Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at lån ydes som serielån og ikke som annuitetslån.
Til § 21 til 23
Bestemmelserne svarer med redaktionelle ændringer til §§ 25 til 27.
Bestemmelserne regulerer mulighederne for at yde henstand med betaling af renter og afdrag på bevilgede rentebærende lån og lån, der tidligere er etableret med landskassens garanti. Endvidere er det fastsat, at der kan opkræves en strafrente på 6% udover den normale rente af lånene, såfremt en ydelse ikke betales rettidigt.
Til § 24
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 28 i den gældende forordning. Dog er en bestemmelse udeladt, som omhandler mulighed for at betinge støtte efter bestemmelsen af, at Grønlands Hjemmestyre tildeles en eller flere bestyrelsesposter i det pågældende selskab. Dette skyldes, at et sådant vilkår ikke anses for relevant i praksis for den type selskaber, som i dag er låntagere under erhvervsstøtteordningen.
Bestemmelsen regulerer iøvrigt mulighederne for at omlægge eller refinansiere lån og mulighederne for ekstraordinært at afskrive lån m.m. helt eller delvist i forbindelse med en økonomisk sanering af en virksomhed.
Til § 25
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 29 i den gældende forordning.
Bestemmelsen regulerer mulighederne for at yde støtte med henblik på kondemnering af fartøjer, når der anskaffes et andet fartøj, som skal erstatte det kondemnerede fartøj.
Det vil efter denne bestemmelse også være muligt at yde kondemneringsstøtte til flere fartøjer, som kondemneres og erstattes af et enkelt nyt fartøj.
Til § 26
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 31 i den gældende forordning.
Bestemmelsen regulerer mulighederne for at yde støtte i forbindelse med at en fartøjsejer afgiver sin kvoteandel til Grønlands Hjemmestyre med henblik på at det pågældende fartøj ønskes taget ud af rejefiskeriet.
Til § 27Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 33 i den gældende forordning.
Bestemmelsen regulerer mulighederne for rentefritagelse og gældssanering i de tilfælde, hvor et lån ikke længere er sikret ved pant. Det fremgår heraf bl.a., at ansøgere, der er omfattet af bestemmelsen har et retskrav på rentefritagelse.
Til § 28
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 5 i den gældende forordning.
Til § 29
Det foreslås, at forordningen træder i kraft den 1. december 2001, og at de hidtil gældende forordninger ophæves, mens øvrige regler forbliver i kraft.
Til §§ 30 til 31
Bestemmelserne svarer til §§ 35 til 36 i den gældende forordning.